RUM 4 (User_5884499)
Welcome to Vista Wonderland

Fra d. 28. Oktober 2016 var vi vidne til en usynlig performance. Den er ved at nå sit endepunkt med slutdato d. 28 december. Folk kan og har kunnet følge en internetbruger: User_5884499, som under hashtagget #Vistawonderland001 har betrådt både internettet og gaden udenfor.

Dele af performancen dukkede op som spor på internettet. Det begyndte altsammen med et manifest lagt ind på ORAUMs facebook-side d. 28. oktober 2016 med teksten "RUM 4 er begyndt":





Ikke lang tid derefter begyndte ORAUM at modtage instrukser fra User_5884499. Første instrukser var en række kort, som ORAUMs medlemmer skulle placere på bestemte steder: kortene ligger nu rundt omkring i Danmark, Norge og Tyskland. Men selve handlingen var aldrig synlig for andre end den der lavede den.

User_5884499 gav dernæst ORAUM instrukser til måder hvorpå vi kunne indtage en mere synlig rolle på den danske kunstscene. Vi fik tilsendt merchandise med billeder hentet fra ORAUMs tidligere rum, og med anmærkninger om hvordan vi skulle sælge og cirkulere. Vi lavede endda en lille udstilling hvor vi solgte merchandisen. Projektets første synlige handling mellem ORAUM og publikum, sat i scene af User_5884499 som en fraværende vært.

Sidste spor vi fik fra User_5884499 var ikke længere en instruks, men blot et indlæg på ORAUMs facebook-side d. 24. november kl. 16:48:

"The User is disappointed with the corporate algorithm. It has now been over a month and the results are disappointing. The User will continue to agitate the corporation platform and reflect on the outcomes."





D. 28. december 2016 blev performancen afsluttet ved at ORAUM modtog en rapport fra Interface Media Consulting. Udover at indeholde et manifest, samt en dokumentation af performancen, indeholder den en analyse af cirkulationsstrategier.

Læs rapporten her:
http://oraum.dk/VistaWonderland_User_5884499_Oraum_RUM4_2016.pdf

Sorry, the PDF couldn't be displayed :(



ORAUM